Handelsbetingelser

Når du køber varer på markolesen.dk, indgår du aftale med:

Kunst og Køkkentøj
Bronzealdervænget 18
8210 Aarhus V

CVR-nr.
42055512

Telefon
(+45) 21 13 02 43

E-mail
markbecholesen@gmail.com

Priser og moms

Alle priser er i danske kroner (DKK) inkl. moms og er de samme i vores webshop som i de fysiske butikker.

  • Prisfejl: Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du burde have opdaget det, er vi ikke forpligtet til at levere til den pågældende pris.

  • Udland, Grønland og Færøerne: Ved levering til ikke-EU-lande samt Grønland og Færøerne trækkes dansk moms ikke, men der kan forekomme lokal moms og told i modtagerlandet. Ved levering til private i EU opkræves dansk moms. Virksomheder i EU med CVR-nummer kan handlen ske uden dansk moms. Forsendelsesprisen beregnes efter ordren er modtaget og oplyses via e-mail med betalingslink.

Betaling

Vi accepterer Dankort, MobilePay, VISA, Mastercard og Apple Pay. Vi tager ikke kortgebyrer, og betalingen foregår via en sikker, PCI-godkendt betalingsformidler.

  • Vi reserverer beløbet på dit kort, når du afgiver ordren.

  • Pengene trækkes først, når den samlede bestilling er afsendt fra vores lager.

Levering og fragtmuligheder

Hvis varen er på lager, kan du forvente levering inden for 1-2 hverdage. Ordrer afgivet inden kl. 15.00 på hverdage afsendes den følgende hverdag. Vi afsender kun med GLS og du har følgende muligheder: 

  • GLS PakkeShop (30 kr.): Levering til valgfri pakkeshop.

  • GLS Privat (50 kr.): Levering til privatadresse. Er du ikke hjemme, flyttes pakken til nærmeste pakkeshop. Bruges også til erhverv, og særlige priser kan aftales med individuelle erhvervskunder. Evt. rabataftaler ses på faktura. 

  • Afhent i butik / Click & Collect (gratis): Afhentning i vores butik i København eller Aarhus. Ordren pakkes i en Kunst og Køkkentøj-taske, og kan hentes senest 2 timer efter bestilling.

Restordrer
Restordrer sendes fragtfrit til Danmark (ekskl. Grønland/Færøerne), så snart de er på lager. Kan varerne ikke leveres inden for 4 uger, kan ordren afbestilles, og beløbet returneres.

Ændring eller annullering af ordre

Du kan ændre eller annullere din ordre ved at kontakte os, så længe den ikke er afsendt. Er den sendt af sted, kan du i stedet benytte din 30 dages returret.

Reklamation og fejl

Købelovens mangelsregler gælder, hvilket giver dig 2 års reklamationsret på alle varer.

  • Du skal reklamere inden for “rimelig tid” (og senest 2 måneder efter fejlen er opdaget).

  • Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger.

  • Varer skal sendes direkte til en af vores fysiske butikker (København eller Aarhus). Sørg for at gemme indleveringskvittering, da du bærer ansvaret for pakken under transporten.

Så snart du modtager en forsendelse, anbefaler vi at du undersøger, om der er mangler og/eller skader på varen/varerne. Hvis der er mangler og/eller skader, bedes du af bevismæssige årsager kontakte os, jo før, desto bedre. Hvis en eller flere af de leverede varer er leveret forkert, betaler vi de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen/varerne til os.

Ansvar i B2B-handel

For erhvervskunder ydes der ikke reklamationsret ud over hvad der aftales, og vi fraskriver os ansvar for indirekte tab, driftstab, avancetab og force majeure.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du hele 365 dages returret fra den dag, du modtager din vare (ved flere varer i én ordre tæller det fra den sidste vare modtages).

  • Efter 30 dage: Tilbyder vi ikke kontant udbetaling, men bytter til en anden vare eller udsteder et tilgodebevis (mod fremvisning af kvittering). Dette gælder både webshop og fysiske butikker.

  • Undtaget returret: Forseglede varer, hvor forseglingen er brudt af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager.

  • Returnering: Du betaler selv returfragten, og du bærer risikoen, hvis varen beskadiges under transporten. Vedlæg navn og ordrenummer i pakken.

  • Varens stand: Du hæfter kun for evt. værdiforringelse, hvis varen er brugt ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art og egenskaber. Originalemballagen bør vedlægges for at undgå værdiforringelse.

  • Tilbagebetaling: Hvis du fortryder, får du købsbeløbet samt standardfragt (dog ikke ekstraomkostninger ved dyrere leveringsvalg) retur senest 14 dage efter, vi har modtaget din besked, forudsat vi har modtaget varen retur eller dokumentation for afsendelse. Vi bruger samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Klageadgang

  • Kan vi ikke finde en løsning, kan du klage til Nævnenes Hus (via Klageportalen for Nævnenes Hus), såfremt varen koster mellem 1.110 kr. og 100.000 kr. (720 kr. for tøj og sko).

  • Handler du på en e-mærket webshop, kan du altid få behandlet din sag gratis igennem e-mærket.

  • For forbrugere bosat i et andet EU-land kan EU-Kommissionens online klageportal benyttes.